2. juli 2016
En åben port mellem en stige og et tårn inde i en gammel vindmølle med fastlåste vinger og en dieselmotor i kælderen. Et Apostel-kors fundet på bunden af en papkasse på vej til forbrændingen. Nu hængt i en sølvkæde om halsen. Længe har jeg, bundet til masten, besejlet sirenernes kyst. Hørt deres forførende sang. Blændet af en craving så kraftig at intet stof i besættelse kan måle sig med den. Så stærk, at hud og kød bliver følelsesløst og al klarhed forsvinder. Korsfæstet på masten og mine mænd døvede med bivoks i ørerne passerede jeg klipperne, der har kostet så mangen søfarende livet. Af Kirke vist vejen i billeder. Sejlruten forbi sirenerne, havfruerne fra dybet og deres desperate kalden på den forsvundne Persephone. Hende, der så skammeligt blev røvet af underverdenens mægtige hersker. Og sangen stilnede af, da jeg nåede til Marias mark ved fjorden. Blev på et museum vist, hvor jeg befandt mig på rejsen på arketypernes stormfulde hav. ”Den urokkelige klippe” viste mig de nyligt ankomne og udstillede billeder i galleriet. Stille gled de ind i mindernes land. Bulede og bemalede metalplader fra et trykkeri var hængt på væggene, som skjolde, der mindede om en overstået krig. Maleriernes stoflighed som sandet ved havet. Lag på lag iblandet bivoks. Motiverne dannet af aftryk fra bunkers ved kysten. Som postkort fra krigens yderste forsvarslinje ved randen af det arketypiske hav. Monumenter fra besættelsens tid.
Allerede dagen derpå, blev en aftale indgået – og kursen sat mod strædet mellem Skylla og Karybdis. De vandrende bjerge er for farlige. Det er nok at skulle passere de andre to. Klipperne er for høje og glatte, umulige at klatre op ad. Der er ingen vej uden om nåleøjet. Hvirvelstrømmen Karybdis, det store undersug, der trækker enhver, som utidig kommer for nær, ned i kollektivets dyb. Der hvor personligheden opløses og vanvid følger. Selvom Skylla er farlig og har sin pris og vil koste seks af mine bedste mænd livet, seks ”del-personligheder”, så vælger jeg vejen forbi hende i håbet om at nå frem til Helios' ø. Velvidende, at det senere vil koste resten af mine krigere livet inden jeg endelig efter 10 års rejse kan nå hjem til Ithaca. Imens fortsætter Chariotér rejsen mod stjernerne i en balance mellem fornuft og begær. Sådan manifesterer arketypiske kræfter sig i det vi kalder den fysiske virkelighed.
For to år siden sagde jeg tøvende ja til at udstille i Aulum Mølle. For første gang nogensinde glæder jeg mig til at udstille. Jeg er så klar, så klar... Den her udstilling har en helt særlig betydning for mig. Møllen er sådan et fint symbol. Efter restaureringen i første halvdel af 0'erne kan møllehatten nu dreje rundt så vingerne vendes op mod vinden. Også jeg har været gennem en restaurering de senere år. Ligesom møllens vinger står fast mod vinden, håber jeg selv at kunne stå fast i den storm Saturn sang om forleden. Sådan krydses vore veje - møllens og mine.
-----------
